Stemmeteknik ved

Lone B. Skovgaard

Tal, så du får dem med!

Enjoy the connection.

Hvilke problemer kan du have med din stemmeføring?

 

Spændinger, et begrænset åndedræt

og uheldige vaner kan svække ud-

trykket i din stemme. Og dermed din kommunikation.

 

Du kan få teknikker til og blive trænet

i de fire områder.

 

  1. Stemmen

 

Ligger den for højt? For lavt? Er der spændinger? Hæshed? Er den spag? Er den skinger? Knirker den? Mumler du?

Lyder din stemme ikke moden nok? Lyder den klemt? Presset? For luftig? Taler du for hurtigt? Lyder du hektisk? Andet?

 

 

  1. Kroppen

 

Støtter åndedrættet stemmen? Støtter kroppens muskler stemmen? Står du stabilt, sikkert? Er din krop afspændt, vital og dynamisk? Eller forhindrer stivhed i kroppen dig i at tale med flow? Andet?

 

 

  1. Publikumstække

 

Har du karisma? Når stemmen ud til dit publikum? Hvordan virker du? Vækker du publikums interesse? Tillid? Er det sjovt at tale til andre, synes du? Andet?

 

 

  1. Indhold

 

Er ordvalget enkelt, interessant og lige til at tage og føle på? Er dispositionen spændende? Griber begyndelsen og slutningen fat i publikum? Forstår du selv, hvad du taler om? Siger du for lidt? For meget? Andet?

 

Stemmeteknikkerne

 

Jeg har udviklet min egen effektive stemmetræning, hvor taleteknikker bliver forenet med kropsteknikker og teknikker fra kampsporten Aikido til ganske få ting, du skal gøre.

 

Du lærer at støtte stemmen og sende den af sted på en uanstrengt måde med gennemslagskraft og tydelig udtale..

 

Som et fundament til stemmens styrke, bliver du trænet i enkle teknikker fra kampsporten, der giver dig en rank holdning og en fleksibel brug af musklerne, så du slipper af med spændinger og stivhed i kroppen og bevæger dig flydende og dynamisk.

 

At du bevæger dig med en slags årvågen afslappethed med en rank holdning (og ikke falder sammen med alderen) er også er en form for kommunikation.

 

Nogle af teknikkerne er ganske små justeringer, der ud over de stemme-og talemæssige virkninger også giver dit energiniveau et langtidsholdbart løft.

 

Mange tror, at det skyldes noget psykisk eller en personlig fejl, når det ikke rigtig fungerer med deres stemme og kommunikation..

 

Men jeg vover at påstå, at for de fleste drejer det sig hovedsagelig om noget fysisk: en ændring af et overfladisk åndedræt til et mere fuldt og velgørende, at afvikle stivhed i kroppen og erstatte den med fleksibilitet..

 

Allerede i første stemmesession afvikler du uhensigtsmæssige vaner og får nye ressoucer.

 

Kunderne siger, at de allerede i første stemmesession bliver overraskede over, hvor meget energi og ressourcer, de pludselig får.

 

Det giver dem øjeblikkelig mere selvtillid.

 

For de behøver ikke længere at knokle for at tale med autoritet og bliver ikke dødtrætte efter at have talt.

 

Ud over deres oplevelse af, at de nu kan kommunikere med en følelse af sikkerhed og gennemslagskraft, betyder træningen af stemme- og åndedrætsteknikkerne, at samarbejdet med kollegaerne og sågar samværet med dem hjemme i privaten biver mere ligetil og afslappet.

 

Blandt andet fordi de ikke længere holder på sig selv.

 

Det er anstrengende at skabe autoritet med hovedet.

 

Autoriteten skal etableres med kroppen!

 

På lang sigt er det ikke smart, at du gør særlige gestikulationer eller holder hænderne på en speciel måde eller bevæger dig efter specielle foreskifter, når du kommunikerer.

 

De fleste, der lytter til dig, vil i mere eller mindre grad, være klare over, at du gestikulerer kunstigt.

 

Poweren til din stemme og tale skal komme indefra!

Stemmeteknikkerne gør det nemt for dig at slappe af, mens du taler, så du gør indtryk på lytterne og er dig selv.

 

Lytterne kan mærke dig fysisk, fordi din stemme svinger fra kroppen, og din tale er fuld af saft og kraft.

 

Du har bevægelsesfrihed.

 

Din karisma er stærk, og du udstråler kompetence.

 

Lyder det besværligt?

 

Det er det ikke!

 

Du indarbejder hurtigt en stærk stemmeføring.

 

 

Med den gavnlige bivirkning, at du akkumulerer ressourcer og stresser ned, mens du taler.

 

København/Copenhagen

tel. +45 22 33 96 77

mail@stemmeteknik.net

Mød mig på

Mail mig!

Copyright @ All Rights Reserved