Hvad du får ud af stemme- og taletræningen
Stemmetræning. Stemmeteknik. Lone B. Skovgaard

Du vil:


- blive fri for at blive hæs


- slippe af med spændinger i nakken, kæberne og halsen


- opløse stivhed i kroppen


- føle dig veltilpas og energisk, både når du taler og ikke taler


- udstråle troværdighed og vitalitet


- kommunikere overbevisende


- nemt sætte dig i respekt


- føle dig i livlig udveksling med andre


- kunne betone din tale


- stadig have masser af energi efter at have talt i timevis


- øge din karisma, din udstråling, dag for dag


- stresse ned dag for dag


- være vildt god til at skabe stærke og frugtbare relationer


- tjene dine penge nemmere

Hvad du får ud af stemme- og taletræningen

Hvordan du bliver endnu mere dig selv, når du taler!


Store eller små udfordringer med stemmen og en utilfredsstillende kommunikation kræver som regel mere energi og flere kræfter, end de fleste er klar over.

Ud over, at udfordringerne sandsynligvis hænger sammen med spændinger i kroppen og et overfladisk åndedræt, som man ubevidst eller bevidst bruger opmærksomhed på at få styr på, mens man taler, så gør det noget ved ens tilgang til andre mennesker. Det skaber en ufrihed i større eller mindre omfang og en kantethed i kommunikationen.

 

MEN, du kan ændre de fleste problemer med stemmen og kommunikationen ad fysisk vej.

 

Det drejer sig om:

 

- at ændre et overfladisk åndedræt til et mere fuldt og dybt åndedræt

 

- at afvikle stivhed i kroppen (og sindet) og erstatte den med fleksibilitet

 

- at lære at sende stemmen af sted med power fra ribbens-musklerne, mellemgulvet og mavemusklerne og dermed give impuls til lytterne

 

- at lære at tale tydeligt og klangfuldt

 

Målet er, at du slapper af, føler dig dynamisk og livlig og taler med overskud og gennemslagskraft. Så du fokuserer på 'samtalen' med lytterne, i stedet for at have opmærksomheden på om stemmen og kroppen nu dur eller ej og måske føle dig utilstrækkelig og nervøs.

 

Mange vænner sig til at tale med spændinger i kæben, halsen, nakken og skuldrene og med et åndedræt, der ligger så højt oppe, at det giver en grundlæggende usikkerhed.

 

Man kan sammenligne det med at køre i en pragtfuld bil med følelsen af at tale gennem forruden med foden på  bremsen.

 

Men som regel er der langt mindre arbejde i at nå hen til gennemslagskraften og glæden ved at kommunikere, end du forestiller dig, og en stærk stemmeføring kan booste både tid privatliv og din karrieremæssige succes.

 

Du vil opleve et tydeligt FØR og EFTER i det daglige (link).

 

Det er min erfaring fra at have stemme- og taletrænet virksomhedsledere, politikere, undervisere, advokater, forfattere, skuespillere, billedkunstnere, fitnesstrænere med flere igennem 20 år.

 

Du får så godt greb om din stemmeføring og kommunikation, at når du næste gang står overfor nye karrieremæssige muligheder, vil du føle dig godt rustet til at kaste dig ud i dem!

 

Måske kræver det noget ekstra af dig at stå overfor et publikum, holde foredrag, deltage i møder, være keynote speaker, indtale speaks eller læse op af din bog.

 

I realiteten er du måske mere introvert end outrovert, men dit job kræver, at du holder mange møder og giver oplæg.

 

Læs HER! en beskrivelse af, hvordan det kan opleves at være ekstrovert/introvert!

 

Muligvis kender du bare helt grundlæggende til følelsen af tale til nogen og ikke rigtig nå dem.

 

Så du anstrenger dig for at fange de tilstedeværendes opmærksomhed, mens du er optaget af at holde styr på stemmen og ikke virke nervøs, tale højt nok og have tilstrækkelig med energi til at få talen til at flyde.

 

Eller måske er du sådan indrettet, at du bare generelt taler meget og godt kan mærke, at det slider på stemmen - og på dig.

 

Hvis du holder på dig selv eller har en tendens til at skutte dig eller trække dig ind i dig selv, når du er sammen med mange mennesker, så gør du det mere besværligt at tale, fordi du begrænser lungekapaciteten, åndedrætskapaciteten og din muskelbevægelser. Faktisk alt det der gør, at du føler dig tryg. Det samme, hvis du plejer at blive alt for nervøs, når du skal tale i små eller store forsamlinger.


Når åndedrættet sidder klemt op under halsen i stedet for at udfolde sig dynamisk i hele brystkassen sammen med mave- musklerne, får du tilført mindre ilt, end du ellers ville have fået. Stofskiftet arbejder

på lavere blus, en del af din energi bindes i muskelspændinger, og dit daglige energi-niveau er ikke så højt, som det kunne være. Og højst sandsynligt bruger du for mange kræfter på at sende stemmen af sted fra halsen i stedet for med hele kroppen.


På lang sigt er det ikke nok at få massage eller anden umiddelbar lindrende behandling.

 

For at opnå en varig virkning skal du have åndedrættet forankret godt nede i kroppen.

 

Og stemmen skal sendes af sted fra ribbensmusklerne, mavemusklerne og mellemgulvet, så området omkring stemmen, halsen, nakken, skuldrene og brystkassen bliver afspændt.

 

Ud over, at du undgår at trætte stemmen, bliver stemmen mere fyldig og får en dybere klang. Og når poweren til stemmen kommer fra kroppen, kan du hvile i dig selv og tale frit og flydende.

 

Du får liv i din stemmeføring og lyder spændende, når du taler.

Desuden lærer du med teknikker fra kampsporten Aikido en særlig rank kropsholdning og en dynamiske måde at bevæge dig på, så du vil føle dig hjemme i dig selv og signalere, at du har styr på tingene.

Når du folder kroppen ud og tillader dig at fylde, og åndedrættet får god plads, bliver det dybere, du får mere ilt, større stabilitet i kroppen, bevægelsesfrihed, selvtillid og karisma. Desuden viser erfaringen med stemmekunderne, at det også bliver lettere at huske, hvad man skal sige.

Målet er, at du dag efter dag styrker din selvtillid og dit gå-på-mod. For ud over at åndedrættets har indvirkning på din fysiske (kropslige) velvære, er det forbundet med dine tanker, følelser og sindsstemninger, som også kan blive styrket ad kroppens vej.

 

Hensigten er, at du får det godt med at være 'synlig'.

 

At du slapper af og er dig selv, når du kommunikerer, og føler dig sikker på at dit budskab når igennem til lytterne og ikke er bange for at tabe tråden.

 

At du føler dig veltilpas, energisk og i fornøjelig udveksling med lytterne både imens, du taler, og bagefter.

 

Læs  om stemmeteknikkerne